I annoncen lovede sælgeren blandt andet, at stemplet sad fast, og at cyklen var velegnet til reservedele. Den slags læser enhver Teufel jo som "klar til syn, næsten som ny". Afsted til Brande!
Et par timer senere, 1200 kroner fattigere og 1000 gange gladere blev Jawa'en tildelt den fine plads i det klinisk rene og ryddelige værksted i Horsens, og det var tid til at kigge lidt nærmere på sagerne. For som alle ved, køber man først, og kigger det efter i sømmene bagefter.
Hos Teufelskerle ses der ofte yderst kreative løsninger, når det gælder den evige jagt på mere fart: Øldåser i lydpotten, pakninger af mælkekartoner og racertanke af colaflasker er alle gamle kendinge. Men muse-reder som luftfilter? Den var sgu ny!
Dagen efter købet havde jeg fået musene opsagt fra deres lejemål, og maskinen blev strippet ned til noget nær pole dancer-stadiet. Nu var den klar til at få sat ild til cylinderen.
Der blev fyret godt op under ukrudtsbrænderen - men Jawa'en var da totalt ligeglad.
Trods bomstærke armmuskler, masser af ild og en håndfuld tjekkiske skældsord gav stemplet sig ikke en millimeter - 30 års stilstand er ikke sådan at bide skeer med. Følg med i næste uge, hvor der tages anderledes hårde metoder i brug...
Opslag
