mandag den 1. september 2014

CD50 cafe... slow progress!

Scheisse sommeren gik hurtigt, og heldigvis blev der prioriteret at køre noget knallert og MC, fremfor at skrue på dem... sådan da. Mit Honda CD50 Cafe projekt har tøffet derudad sommeren over, men drømmen om at komme ud at ræse i denne sæson, måtte droppes. 2015 FTW!

I processen har jeg også fået mange geniale ideer der skulle tilføjes OG der er dukket alle mulige ting op der liiiige skulle fikses - knallerten var ret slidt, så der skulle bores op, laves om, rettes ud, fabrikeres, og hvad har vi. men, det bliver PISSEGODT :-)

Her er nogle random rækkefølge pics fra sæsonens arbejde... enjoy!

Bagsvingeren lavet af en kraftig cykelforgaffel. Udstødningen skal lige fikses - alt for lidt modstand til motoren.

Et af forårets første mock-ups. Forgaffel fra en fantastisk 80'er knallert: Honda MB5.

Funky hjemmelavet 'ting-skal-være-snorlige' device.

Så er den ved at være der!

Gammel læderjakke, lidt sædeskum, og en symaskine med Jeans-nål - voila! Godt man tog kørekort til symaskine i folkeren for æoner tilbage.

Tanken har fået lidt ekstra længde og en emhætte er blevet til cafe-røv. Nice.

Honda NSR 50 skive istedet for den utroligt tunge Suzuki K50 skive. NSR skivens profil giver også plads til en ret stor, moderne Brembo kaliber.

Tidlig forårs mock-up. Fed baglygte!

Suzuki K50 nav, custom spacer-dimmer, Honda NSR 50 skive + Brembo caliper fra Yamaha Neo. Ægte Frankenbike, men det bremser pissegodt!
Lidt nye stumper til koblingen.

Store greb og håndtag fra en Yamaha Neo (en scooter - uha uha!)

Brembo caliperen har siden fået en rustfri stål bremseslange der passer! Yamaha 4-gear style forlygte med eBay's de bedste forlygteholdere.

mandag den 11. august 2014

Første test

Søndag blev det tid til den første test af vores ræser. Der er skub i maskinen!

Team Teufel Racing Team from Projektland on Vimeo.

Der skal stadig pilles ved et hav af småting. Karbureringen skal i den grad hjælpes på vej, desuden skal vi vist have 20mm mere af forgaffelen og kåbeglas skal passes på inden det hele skal males flot. Det bedste ved det hele er dog at den kører og i den grad virker lovende! Yahooo!

fredag den 8. august 2014

Teufel Racing debut!

Der er gang i det lille værksted. I weekenden d. 13.-14. september skal Team Teufel Racing første gang deltage i et rigtigt ræserløb på Jyallandsringen til Classic TT DK. Der er rigeligt at se til, men vigtigst er at få ræseren til at spille helt. I forhold til at gå og rode lidt med Kreidleren, er der rigtigt meget at se til når man skal lave det hele selv. Det har taget evigheder at få styr på nav, hjul, forgaffel for slet ikke at tale om motor og kædeløb, men lidt efter lidt begynder det at ligne noget. Vi har lært en masse i processen. Der skulle laves kabler fra bunden, flettes hjul, svejses, bukkes rør, tænkes på styregeometri, affjedring og meget andet godt, men nu er vi ved at være der hvor vi tør tage en testtur. Der mangler stadig masser af små detaljer og selvfølgeligt et glorværdigt paintjob, men med lidt held når vi det hele.

Forresten er vi helt enormt fattige og har ikke penge i Team kassen til maling eller transport til banen. Hvis nogen af jer vil støtte os med en lille skærv, så er i hjerteligt velkomne. Der er info i bunden af dette blogindlæg.


Fine sager! alle delene er efterhånden blevet klyttet på, nu bliver det spændende at se hvad der først falder af.

Der sker en hel del når man er 3-4 mand der skruer. Her svejser magnus, mens Stange sliber 'kædeskærmen' til.

Magnus er vores helt med hensyn til det mere finmekaniske. Den gode gamle teufel ånd med at klippe dele ud af gamle øldåser og sikre det hele med en god sjat gaffa dur ikke altid.

Men der kan stadig Teufles.

Det glade skrue-team. Nicolas savnes i opstillingen

Ohlala! simson motor, Emot stel, honda forbremse, simson bagbremse. 16 heste skulle være god for omkring 160 på toppen.




Vi stiller op til det superfede Classic TT DK på jyllandsringen. Kig forbi i pitten hvis du er i nærheden!



og slutteligt. Teufel Racing kassen er ekstra tom for tiden. Vi har ikke råd til maling, eller transport til jyllandsringen. hvis du kan undvære en klink (eller kender nogen der kan!) så er ethvert tilskud lige det der skal til!

mandag den 7. juli 2014

Prep prep prep!

Den Store Knallert Vandring 2014 ånder os alle i nakken, og der er vanen tro meget der skal nås. Utroligt nok bliver maskinerne stærkere og stærkere hvert år. Man skulle tro at det forholdt sig omvendt, men hundrede, ja tusindvis faktisk, af timer brugt i værkstedet kan mærkes, og de sidste par år har vi været mærkeligt forskånet nedbrud på årets store tours. Det er dog ingen grund til at hvile på laurbærbladene for en Teufel, der som bekendt altid er årvågen, fremsynet og pæn. Der er ting der engang var nye som er blevet gamle, og gamle ting der er blevet antikke, og derfor må der nye dele til. Herunder er der f.eks. Suki's monster af en Hercules, hvor ikke meget er tilbage af den maskine der i sin tid blev købt ind. Inden touren i år er blevet skiftet: Udstødning, forrør, kronrørslejer, dæk, slanger og baglygte. Yowsa!



"Men dæk igen?!" husker du, og sagen er klar for en Teufel. Efter 10.000 km (ca. et halvt års kørsel) med absolut Vollgas hele tiden, er selv de mægtige Michelin M45'ere slidt så langt ned, at man er nødt til at slække på gassen i svingene. Det kan vi ikke have, og da Touren i år går til Sverige, kan man ligeså godt få sig nogle knoppede M62'ere, så man også kan køre Vollgas på grusvejene. Fantastiske kilometre forude!


søndag den 6. juli 2014

Touring grej MKII

Så er the supa-dupa Honda CD50 bagagebærer ®‎ blevet færdig - og ovenikøbet roadtestet!

Den lille, billige CO2 svejser er forbløffende brugbar. Bedste blå avis køb ever!

Utroligt hvad man kan klyt-svejse af diverse jern-skrot .

Honda stellet har allerede diverse huller med gevind - perfekt til solid montering af bagagebærerne.  

Sådan! Et par pakposer og nogle elastikstropper - så er man klar.

Tilsidst fik de en gang sort pulverlak i Teufel malerkabinen, og der er ikke et øje tørt!
Bagagebærerne blev færdige et par dage før at selve EL PRESIDENTE del TEUFEL skulle giftes (sorry tøser), og det blev fejret med manér på the Teufel Mansion nord for København. Perfekt lejlighed til at teste bagagebærerne. Med-teufel Morten's mægtige Hercules knallert mangler liiige lidt sweet lovin' for at komme på vejen, så han havde valgt at køre i bil - ubehageligt! Til gengæld kunne han så snuppe lidt video af Honda'en i fuld fart!





fredag den 27. juni 2014

DET ER SOMMER - goddamnit!

... så op på knallerten og afsti afsted mod sjov, eventyr og idioti! GO GO GO!