onsdag den 9. april 2008

Banjo, DVW og fart

En klog mand har sagt: "Rock and roll music, if you like it, if you feel it, you can't help but move to it. That's what happens to me. I can't help it."


Gutterne gør sig lækre for pigerne i de polkaprikkede kjoler

Lige nøjagtig den oplevelse, som The King beskriver der, det var hvad et celebert udsnit af Teufelskerle (Jonas, Søren K, Bjarke og undertegnede) oplevede i går. Der blev skrålet, vrikket i takt med rytme-foden og lavet twisty moves, da Hayseed Dixie gav koncert på Voxhall i Århus.


Så bliver der drukket store Dobbelt Vodka Whisky

Hayseed Dixie var som altid veloplagte, men så sgu lidt slidte ud efterhånden. Tror det hårde "hillbilly rockstar"-liv er ved at indhente dem. Der var masser af de anekdoter, som gør en Hayseed koncert fed, og vi kendte en del af dem. Men der var især en ny historie som gjorde indtryk på os. Forsangeren Barley Scotch har åbenbart valgt at køre alle cirka 80.000 km på deres tour på hans Triumph. Det er fandme rocker-sejt, og der kom en god sang ud af hans motorcykeltur på tværs af det lidet flatterende Frankrig: "Born to die in France".


Der bliver hængt ud med Hayseed-bassisten Jake "Bakesnake" Byers

Et andet af aftenens interessante indslag var opvarmningsbandet "JC Hawkins & His Model-A Playboys". Et par jyske bondrøve, der spillede den fedeste 50'er-agtige bluesy rock. De tilbød efterfølgende af spille for os, hvis vi havde et arrangement, et træf eller sådan noget. Og Præsi og Søren tilbød den anden vej, at de kunne vende Rockabilly-plader som opvarmning for dem, hvis de skulle være interesseret.


Jonas med sin nye ven Fred 'Stubbs' Rizelle, der spillede guitar i opvarmningsbandet

Aftenen sluttede vanen tro med stor opstandelse, da der blev fyret op for maskinerne ved afgang. Anekdoterne fløj gennem luften sammen med blitzlys og misundelige blikke. Men vi skulle videre, så der kunne blive drukket en tår på Peder Wessel, mens aftenens indtryk skulle fordøjes.

Aftenen sluttede for Jonas og mit vedkommende med en enkelt øl på Århus svar på "Inspiration Point", hvor der blev snakket om gamle dage, motorer og om hvordan vi skulle slippe levende tilbage gennem den kulsorte skov.

En Top blev nydt i mørket, mens bølgerne skvulpede nedenfor

Ingen kommentarer: