For et par uger siden drog et kontingent Teufels mod heden. Dage forud for vores færden havde private skrotentusiaster, bebumsede teenagere, ulve-tæppesælgere og tyske dækspecialister kørt deres bjerge af varer/skrammel mod Herning hvor efterårets slag skulle stå - Herning Stumpemarked.
Fire ud af seks i futtoget fra København. En nåede ikke toget og en tog et tog for tidligt - det klare bevis på at Teufels klarer sig bedst på to hjul med gashåndtaget i bund.
Herning Stumpemarked afholdes to gange om året og er begge disse er den uofficielle juleaften for enhver Teufel - den juleaften man drømmer sig væk til når man som en god kristen sidder i familiens skød og kløjs i mandelgave og hjemmestrikkede hjelmhuer.
De to tabte Teufels sidder blandt de mange juleøl, der udgjorde vores aftensmad dagen før stumpemarkedet. Lille-stumpemarkeds-aften blev fejret i Århus - og næste morgen stod den forventningsfulde - eller i hvert fald fulde - hob klar til at drage mod Herning.
Stange, som Stumpemarkedsjomfru, nyder den traditionelle kølerhjelmsbuffet i Åbyhøj, mens Martin i bedste Park Ranger stil fylder Teufelsvan'en med methanol, så den er klar det lille drag-stint til Herning.
Teufelskerle fik mange gode handler med hjem - fx. opfyldning af rustfri-lageret, gevindskærer, en luftpistol og nok bremserens til at gøre Sjælland, Skåne, Halland og Blekinge til en mutanthærget giftgrund.
Allerede før vi var kommet ind i de hellige haller, blev vi bremset af en Juvel på display, men det så ud til at den allerede var afsat.
Et af pragtstykkerne i Herning - en MV Agusta dameknallert, så den udkårne kan trille ned og købe ind med stil.
Og en uspecificeret italienske dødsracer til manden i hustanden, og ja, med dødspatina!
Bjarke fandt en læderjakke i Maretti-size. Desværre var Rune der ikke til at købe den som han plejer, når der er petit-læderjakker på bud.
Der var også masser af store "knallerter" at se på, især faldt denne Bultaco ræser i vores smag.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
det var fanme en fed tur, selvom jeg var en anelse skidtmads om lørdagen...
Ja, det var fantastisk. Der kom mange gode ting hjem til klubben og folk gjorde store indkøb på egen hånd også. Der var jo dæk og rustne sager up the wazoo da vi skulle hjem.
Men ja, du tog prisen for dagens bedste skidtmads :-) Man kan ane det på billederne...
Jeg takker også...det var sku sjovt! Næste år er der også fest om lørdagen!
ja mand! MEga partyyyy!!! Indtil kl 23 og så kan man ikke huske mere. Weehuiiii! Næste gang er det ud til oliehulens hytte lørdag, det skal blive fæje!
Send en kommentar