Fly, friture og fedtede frisurer.

Verden er fuld af ædle og historiske ruter: Paris-Dakar, London-Brighton og ikke mindst værkstedet-Flyvergrillen, hvor sidstnævnte altid har haft en særlig plads i enhver Teufels hjerte - man spiser simpelthen bare bedre på Flyvergrillen end i Dakar. Derfor var gourmeten og husmeterologen Suki-Lars heller ikke sent til at udnytte en solrig eftermiddag til foreslå en spontan knallerttur til netop dette sted. Undervejs havde han selskab af 4-gear, Maretti , Coley fra knallertbanden "Rotterne" og Kreidler-Tine fra knallertbanden "Kreidler-Tine".

 Efter næsten 800 meters kørsel var det tid til en lille pause på tankstationen - her mødte vi denne fine Fiat Multipla, som hviskede os i øret (eller måske nærmere ejeren...), at der var veterantræf på Amager Strandpark - det måtte vi kigge nærmere på efter tankning og ædegilde på Flyvergrillen.  

Suki og Coley var dog alt for seje til at give 190 kroner for en liter totaktsolie og fandt istedet en lille sjat i Marettis sidetaske. På knallertsprog betyder disse  håndtegn vist "fuck Shell!"...  

Totaktsolie-sheikerne Suki, 4-gear og Coley forsøgte at beregne, hvor meget benzin man skal hælde i 30 ml. totaktsolie for at opnå en tre-procents blanding - efter lange matematiske udregninger på mindst 6.-klasses niveau, blev de enige om, at regnestykket var alt for svært, og de opgav simpelthen at tanke. Halleluja for reservetank!   

Trods slatten benzinstand nåede alle frem til Flyvergrillen. Her ses fire flotte fyre, som er parate til at rydde Flyvergrillens bugnende menukort af lækkerier - Maretti er i dette tilfælde erstattet af et parkering forbudt-skilt, der havde cirka samme højde som ham... 

Coley fik sin første pariserbøf nogensinde. Kort tid efter indtagelsen bebudede han, at han aldrig vil leve af andet - det forstår vi godt.   

På Flyvergrillen stødte også Tine til selskabet på sin fine orange Kreidler Florett og nåede lige lidt flykiggeri over en bakke fritter. 

Da vi havde set en passende mængde flymaskiner fra både Norwegian, SAS, Pakistan Airlines og to pastel-farvede propelmaskiner, var det vores tur til at lette mod veterantræffet på Amager Strandpark. 

En glad og mæt Suki...

... og en hovedløs Coley.

Amager Strandpark var fyldt med masser af fine vogne, men som altid var det knallerterne, folket ville have. 

Blandt de mange store skuder dukkede dette fine eksemplar af en Honda CD50 1973 op. Ejeren fremhævede stolt, at boltene var de originale fra Honda med 12mm bolthoveder - Teuflerne fremhævde stolt, at Knudsens CD50 sagtens kunne køre fra den... 

 

Efter en hurtig mokka fra en flink folkevognsejers stempelkande, et par "sådan-en-har-jeg-også-haft-anekdoter" og lidt tobaks-nyderi, var det tid til at tage afsked med Amager Strandpark og ræse tilbage langs kysten til Nørrebro. 

Suki-Lars og Coley holder styr på tropperne, og det lykkedes kun at blive væk for hinanden én gang.

Hjemm.... Øhh, Café Viking på Nørrebro blev turens sidste stop, hvor flokken dummede op til morgendagens klubaften, og der blev drukket støtteøller for Mor Jane - enkelte unavngivne individer endte med at støtte særdeles meget... Et gloværdigt punktum for ugens hidtil bedste og sjoveste aftensmåltid!