onsdag den 10. juni 2009

Olle og Sørens knallerthentning I/S

Alt imens en håndfuldt teufelskerle drønede rundt og levede det søde liv i det forjættede lands hovedstad, Berlin, måtte andre af bandens medlemmer slide hårdt i det for at samle maskiner til stalden. Der blev hentet både fin mekanik og mere rust i et intensivt cost to cost moped pickup ride.

Der var afgang fra København torsdag kl. 17.30 hvor vi sneglede os ud af byen med et tempo der ikke engang er en cady værdig. Det er sgu godt at man ikke kører bil til daglig og at der ikke er noget der hedder myldretid for en knallert. Så gik turen til Sønderjylland med et enkelt stop på første klasses restaurationen; Monarch. Efter en overnatning i Sønderjylland skulle den første knallert hentes i Sünderlügum, så der var afgang fra Tønder kl. 6.45.


Her hentes Olles Hercules K50 Supersport. En vild maskine som var grunden til turen mod vest. Første knallert hentet – så mangler der bare tre
Nu hvor vi alligevel var en tur i grænselandet kunne vi jo lige så godt proviantere til den kommende teufelstur til Sverige hvor øl kun kan købes med til skyhøje overpriser i mørke gyder med stærk vestlig valuta så som den danske krone.





Efter provianteringen skulle der selvfølgelig lige fortæres en hotdog inden turen gik tilbage til Danmark, rettere bestemt Tinglev i Sønderjylland hver der skulle hentes en Simson S51



Simsonen, Olles knallerterterhvervelse nummer to den formiddag, blev fastgjort forsigtigt ved siden af Hercules k50'eren



Knallert nummer to er læsset i varevognen - så mangler der to. Så gik turen fra Tinglev til Holsted ved Esbjerg for at hente en Puch til Kristian



Knallert nummer tre i vognen - Vi zigzaggede videre op igennem jylland for at hente den fjerde knallert, en KTM med sachs-motor til Niels Coley fra Rotterne. KTM'en blev hentet i Lemming nord for Silkeborg hos Michael fra Veteranknallertklubben AKTIV. Der blev sparket dæk, fortalt historier fra landevejen, byttet klistermærker og ikke mindst savlet over Michaels fine samling af knallerter.


Her er det Michaels SCO og Rex. Godt pakket går turen hjem mod København.


Med sømmet i bund og en del ekstra bremselængde drøner vi mod Århus for at tage færgen mod Sjælland. Vi kommer to minutter for sent til færgen men heldigvis tager færgemanden det helt roligt da vi kommer hoppende på to hjul rundt i svinget på Århus havn for at nå færgen og vi kommer med.


Olle undrer sig over hvad Bedstemor And skal på Sjælland.

Efter lidt over et døgns rundtur i Danmark ankommer vi lidt flade til København hvor Coley tager imod efter at have siddet foran garagen hele dagen og ventet spændt på det nye køretøj som højst sandsynligt ikke har flyttet sig så meget i meget lang tid.


De sidste ting læsses af i klubben i Valby og så tager vi på bar

2 kommentarer:

Thomas´ sagde ...

Det lyder som en flot tur:-)

Admin sagde ...

ame en masse lårt i fik proppet ind i den maskine. Hvor skal vi hente maskiner den her weekend? München? Stavanger? Moskau?