Zombie Puch part 1!

 Der var engang en Puch VZ50.

 Som var så smuk, at den kunne knuse mænds hjerter i brystet på dem, blot de sneg et kig på den.

 Men alle gode ting har en ende. En dag i starten af 2011 fik en 4-hjuler sneget sig over for rødt højresving i rasende misundelse, og klask.

 Ikke mere tørnen til Puch.

Skæv og ærgelig. Billeder måtte sendes til forsikring. Forsikring måtte tænke sig om i et halvt års tid og have den til en mekaniker, som de ikke havde tænkt sig at bruge alligevel. Mekaniker måtte lukke sin forretning. Puch måtte begraves på et lager et sted nordvest for København og glemmes i endnu et halvt år.

Men ligesom at alt det gode må ende, må alt det dårlige også, og en dag kiggede Søren Svejsemand forbi klubben, og kunne meddele at kampstenen der lå foran lagerets port, på forunderlig vis var skubbet til side, og hjemme ved ham selv, stod ingen andre end Puch genopstanden! Stadigvæk i miserabel stand, forståes.

 Men ingen stand er mere miserabel, end at en Teufel kan se det som en værdig udfordring! Og der skulle ikke kigges på Zombie Puch Christ mere end et enkelt minut, før alle planer om at sælge hende som projekt var forduftet. Hvorfor skulle andre have det sjovt med ting som at rette forlygte, finde ødelagte aksler og skæv bagsvinger, når man selv kunne?

 Det er svært at fornemme hvor lang tid det egentligt tager, at skifte bagsvinger med en vinkelsliber ud fra 2 billeder. Hvis jeg nogensinde skulle kaste mig ud i den slags igen, vil jeg sørge for at få billeder af alle tårerne og sveden.

 Der er lang vej ind til en 70% skrællet Puch propel.

Så når man alligevel er derinde, kan man ligeså godt få gjort lidt rent og skiftet kondensator og den slags.
Måske det også er en grund til, at man aldrig får sine ting ud at køre dagen efter, at man begynder sin renovering light? -Dét, og skiften dæk og slanger, samt napningen af de første slanger, manglen på lappegrejer og slutteligt den 3. tur til thansen, osv. osv. osv.

Flot nok til mig ser det ud, men når spaceren mellem lejerne er røget, er der ingen anden vej, end at prøve at finde hovede og hale i Østrigernes sindrige aksel konstruktioner.

Boremaskine og hammer fixer det meste.

 Og skålen ser fornuftig ud. Fornuftig nok. Eller.. Fuck it, det skal nok holde!

 Aksel og 2 lejer? Næh nej, keep it complicated stupid!

-Der kommer et lille wrap-up senere, når jeg engang har fundet en ny blæser, og fået monteret foraksel lidt mere fornuftigt og hvad jeg ellers kan finde på af problemer. Intet er sikkert endnu, men umiddelbart tror jeg, at den ender med at være flottere end inden jeg blev kørt ned.
Oh happy day..